Kom godt i gang med 2020 og få flere gæster og besøgende

I denne blog får du gode tips til, hvordan du med strategisk markedsføring sikrer flere gæster i 2020.

Efterår og vinter er typiske perioder, hvor der er færre besøgende og turister i det danske land. Det er derfor en god ide at afsætte lidt tid til at få kigget kommunikationsstrategien i gennem i sømmende.

1) Udpeg 2 til 4 strategiske indsatspunkter

Hvis du ikke allerede har gjort det i efteråret, er januar og februar gode måneder til at få opdateret kommunikationsstrategien for det kommende år. Du kan fx stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvilke indsatser førte til flere gæster, mere aktivitet eller øget omsætning?
  • Hvilke indsatser var lovende, men levede ikke op til forventningen?
  • Hvilket content liker dine følgere på de sociale medier?

Det er nu du skal tilrette kommunikationsstrategien. Du skal gøre mere af det, som gik godt og forbedre, det som var godt, men ikke helt levede op til forventningerne. Men det er også nu, du skal overveje nye indsatsområder i løbet af året. Er der digitale platforme I ikke er på nu, men som er relevante at få starte op fx Instagram eller LinkedIn. Det kan også være I skal fokusere på nye forretningsområder – oppe i vælten er outdoor turisme. Vælger I i løbet af 2020 at satse på disse områder, skal strategien afspejle dette.

Når du har evalueret sidste års indsatspunkter, skal du udpege nye. Pas på med ikke af få for mange punkter og vælg dem ud, som gør den største forskel for din forretning – et godt bud er 2 til 4. Du kan med fordel inkludere ansatte og eventuelt dine gæster. Ansatte kan du invitere til et kick-off event, hvor I både fokusere på at komme godt i gang med det nye år, men samtidig får udpeget nogle nye indsatspunkter. Du kan ligeledes spørge gæsterne fx dine stamgæster, hvad de syntes I kunne fokusere på i din virksomhed.

Når du har fået opdateret kommunikationsplanen, skal du ned i maskinrummet, som er de næste punkter.

2) Lav et årshjul – og kampagneplaner

Når du laver et årshjul, tjener det to formål: du får oversigt over deadlines og sæsonbestemte begivenheder. Du får samtidig indplaceret dine indsatser, så de ikke kommer i karambolage med den markedsføring, der laves løbende.

Det første du indplacerer i årshjulet, er markedsføring relateret til årets begivenheder fx konfirmationer, julearrangementer, sommerferie, påskeferie osv. Her skal du primært tænke på, hvornår markedsføringen skal ske. Vil du tiltrække gæster i påskeferien kan det med fordel ske lige op til. Men vil du tiltrække gæster i sommerferien, er det vigtigt at have markedsføring flere gangen om året. Tidspunkterne afhænger både hvilken turismeservice du tilbyder overnatning, bespisning, forlystelse, men også af klassificeringen; er du et hotel, campingplads eller et vandrerhjem.  

Efterfølgende skal du indplacere eksterne udbyderes deadlines. Er du fx present i din lokal turismeorganisations turismemagasin er deadline for annoncer ofte omkring august/september til magasinet, der udkommer næste forår.

Det tredje du indplacerer på årshjulet er dine indsatspunkter.

Nu er du klar til at gå i gang med at produceret content.

3) Forbered content i de stille perioder

Måske læste du min blog om indsamling af content i sommerferien (eller kan du læse det HER), det er nu du skal bruge billeder, videoer og historier. Det er naturligvis ikke alt content, du kan forberede. Men en stor del kan klargøres nu her i de mere stille måneder. Her får du nogle eksempler på content du kan forberede:

  • Annoncer til magasiner og aviser
  • Blogs
  • Facebook opslag som opskrifter mm.
  • Materiale til sæsonbestemte begivenheder fx menu til konfirmationen, juleopslag o.l.
  • Infomateriale til årets messer fx feriemessen i Herning
  • Infomateriale til indsatsområderne

Nu er blevet godt klædt på til at kaste dig ud i 2020 og gøre det til det bedste år i din virksomhed.

Held og lykke…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *